Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

To studentermedhjælpere til kommunikation og markedsføring hos Arts Karriere og Vejledning- og studieinformation søges

Aarhus Universitet (AU)



Kan du skrive gode historier og webtekster? Tænker du kreativt, og er du god til at arbejde selvstændigt og struktureret og vil du gerne arbejde med kommunikation til andre studerende?
Arts Karriere og Vejledning- og Studieinformation søger lige nu to kommunikationsfaglige studentermedhjælpere - måske er det dig?

Dine opgaver:

Som kommunikationsfaglig studentermedhjælper vil dine primære arbejdsområder være:

  • Tovholder for kommunikation på sociale medier - herunder planlægning og udarbejdelse af opslag, research og artikelskrivning, langsigtet kommunikationsplanlægning og løbende evaluering
  • Udvikling og produktion af nyhedsbreve til studerende på Arts
  • Vedligeholdelse af hjemmesiderne bachelor.au.dk, kandidat.au.dk og studerende.au.dk/arts - herunder udarbejde interviews og nye webtekster
  • Markedsføring af events og workshops – herunder udarbejdelse og planlægning af kampagner på tværs af vores kanaler
  • Løse diverse administrative ad hoc opgaver.

Vi forventer, at du...

  • er studerende
  • er en stærk kommunikatør, god til at skrive og har næse for den gode historie
  • kan skrive korrekt og præcist
  • motiveres af at udvikle og tænke kreativt
  • har en god målgruppeforståelse
  • er omstillingsparat, kan arbejde selvstændigt og selv strukturere dine opgaver og tid
  • er engageret, har drive og lyst til at indgå i vores teams med interesse og godt humør
  • har flair og gåpåmod i forhold til IT, det er et must.

Vi kan tilbyde dig...

  • Et fleksibelt studiejob, hvor du selv er med til at tilrettelægge dine timer
  • Mulighed for både faglig og personlig udvikling – du får erfaring med at planlægge og løse opgaver på egen hånd og i samarbejde med dine kollegaer
  • At blive en del af en gruppe af studentermedhjælpere, som du skal samarbejde med om opgaverne
  • Gode kollegaer og en uformel omgangstone
  • Sjove og hyggelige sociale arrangementer på arbejdspladsen
  • Grundig oplæring og løbende sparring.

Arbejdstid og sted
Dit primære arbejdssted vil være i Tåsingegade på Aarhus Universitet. Din ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 8 timer. Vi tager selvfølgelig forbehold for travle perioder på studiet, ligesom vi i Arts studier har perioder, hvor der er mange deadlines.

Din ansøgning
Ansøgningsfrist er den 26. maj 2024. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til karrierekonsulent Thomas Moeslund på [email protected] eller vejledningskoordinator Inger Drivsholm Schytter på [email protected]

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og HK STAT/OAO-fællesoverenskomsten. Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Faculty of Arts
Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.

Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
Med omkring 550 videnskabelige medarbejdere, 240 ph.d.-studerende, 9.500 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.

Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på arts.au.dk

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: VEST, Aarhus/VEST, Aarhus

Ansøgningsfrist: 26 May 2024

Placering: Aarhus C Tåsingegade 3

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2558160//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT